Smaugs Ånde

 

Den 22. september er det Bilbos og Frodos fødselsdag. Det er også den internationale Hobbitdag, og ligesom så mange andre Tolkien fans verden over markeres dagen naturligvis også her på Nerdy Treats. Her hjemme i nørdhulen holder vi i dag vores helt egen lowkey hobbit fest, bestående af et raskt lille film maraton og nogle super lækre cupcakes inspireret af dragen Smaug… ja næring skal der jo til når man skal sidde klistret til skærmen i små 9 timer.

Egentligt skulle den her opskrift have været en del af mit Tolkien collab med de søde piger ovre på Hva’ Fan. De havde nemlig bedt mig om at kreer lidt lækkert i dagens anledning, og efter at have læst Hobbiten blev det til en omgang af Beorns dobbelbagte honningkager og Bilbos luftige scones med friskkærnet smør. Desvære løb tiden fra mig, og jeg nåede hverken at redigere billeder eller skrive opskriften på de her cupcakes rent i tide. Men, men, men kære Nerd Squad, her i weekenden fik jeg endelig tid til at kigge lidt på både billederne og opskriften, og i 11. time nåede jeg heldigvis alligevel at få den sidste opskrift klar til Hobbitdagen, så selvom den ikke nåede med i cuttet til Tolkien collabet, så nåede den da heldigvis alligevel frem til Jer i tide – YAY!

Det er en 100 % original Nerdy Treats opskrift, og jeg har virkelig glædet mig til at dele den med jer, muligvis fordi det her er en af de gange hvor jeg virkelig har overvejet hver en detalje – muligvis i en sådan grad at nogle nok slet ikke kan følge min tankegang. Mine tanker gik nemlig på at den mørke chokoladebund skulle repræsenteret Erebor, chiliflagerne skulle repræsentere den varme drageild, de guldfarvede sukkerkugler den skjulte skat inden i bjerget, og den tofarvede frosting Smaugs glohedeånde… I know mega “Nerd Alert!” 

Om I kan følge mine tanker skal jeg ikke kunne sige, til gengæld kan jeg sige med fuld overbevisning at de her cupcakes sparker seriøst røv. Så hvis I render rundt og leger med ideen om at holde en hobbit fest her i weekenden, så syntes jeg bestemt at I burde overveje at sætte en fad med de her labre svende på bordet – for stol på mig når jeg siger at de med garanti vil blive festens helt store hit.

 


loot: 24 stk

quest timer: 45 minutter


chokolade muffins med chili

19. september 2017

By:

Ingredients
  • 50 g kakao
  • 100 g mørk muscovado sukker
  • 250 ml kogende vand
  • 125 g blødt smør
  • 125 g sukker
  • 225 g mel
  • ½ tsk. bagepulver
  • ½ tsk. natron
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. chiliflager
  • 2 æg
  • Pynt
  • Gyldne sukker kugler
  • Appelsin creme (opskriften findes herunder)
Directions
  • Step 1 Start med at forvarme ovnen til 180 grader
  • Step 2 Bland herefter kakao, muscovado og vand i en skål og pisk det godt sammen inden kakaomassen stilles til side
  • Step 3 Pisk dernæst smør og sukker lyst og luftigt
  • Step 4 Mens smørret og sukkeret piskes (hvis du bruger en røremaskine) blandes melet med bagepulver, natron, vanilje og chili
  • Step 5 Nu skal æggene piskes ind i smør-sukker blandingen – men pisk kun et æg i ad gangen, og vent med at tilsætte æg nr. 2 til det første æg er pisket helt ind i blandingen
  • Step 6 Når begge æg er pisket ind i smørret sigtes de tørre ingredienser i og vendes forsigtigt i til dejen er ensartet
  • Step 7 Til sidst røres kakaoblandingen i før dejen hældes i nogle muffinforme
  • Step 8 Bag nu muffinsne i den forvarmede ovn i ca. 15 min.
  • Step 9 Når muffinsne er færdige stilles de til at køle af – mens de køler laves cremen (opskriften findes herunder)
  • Step 10 Når muffinsne er kølet helt af skæres der en fordybning i hver som fyldes med ca. ½ – 1 tsk. gyldne sukkerkugler
  • Step 11 Dekorer til sidst de fyldte mufins med en fin hvirvel af cremen


level



loot 1- 1½ liter

quest timer: 30 minutter


Smaugs appelsin creme

19. september 2017

By:

Ingredients
  • 4 pasteuriserede æggehvider
  • 300 g sukker
  • 400 g blødt smør, skåret i små tern
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • Skal fra 2 usprøjtede appelsiner
  • Rød og orange pasta farve
Directions
  • Step 1 Rør langsomt æggehvide og sukker sammen i en skål over et vandbad indtil sukkereet er opløst
  • Step 2 Fjer herefter skålen fra vandbadet og pisk nu kraftigt indtil hviderne bliver stive
  • Step 3 Når hviderne er stive tilsættes smørret lidt ad gangen under piskning
  • Step 4 Når al smørret er pisket ind i hviderne smages cremen til med vanilje og appelsin, før den fordeles i to skåle og farves henholdsvis rød og orange
  • Step 5 Kom herefter en tyk stribe af hver farve creme i en sprøjteose med stjernetyl, og sprøjt cremen oven på de afkølede kager


level


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *