Review: Batman V Superman: Dawn of Juistice

Via IMDB

Via IMDB

Suk, suk, suk det er alt hvad jeg kan sige om den nye DC film Batman V Superman: Dawn of Justice. Ligesom Marvel har DC begivet sig ud på en færd med at filmatiserer deres forgrenede verdensbillede fra tegneserierne igennem DC Extrended Univers (DC’s pendant til MCU), men selvom denne film kun er nummer to i en række der kommer til at tælle ca. 10 film i alt, så ser det allerede nu meget sort ud for DC der mildest talt er kommet meget skidt fra start i forhold til konkurrenten Marvel der på nuværende tidspunkt dominere superhelte film genren igennem MCU.

Batman V Superman skal ses som opfølgeren til filmen Man of Steel fra 2013, og den skal også bane vejen for de to kommende Justice League film der får premierei 2017 og 2019, og begge disse film bliver desværre også instrueret af Zack Snyder. For som instruktør har Mr. Snyder en altoverskyggende akilleshæl, og det er hans forkærlighed for effekter. For det virker som om han er helt og aldeles ude af stand til at smække en scene sammen hvor der er bare den mindste smule overblik tilstede. Alt ender med at være en uoverskuelig rodebutik af mørk belysning, røg, flammehav og spring i tid og rum med utallige fashbacks, flashforwards og drømmesekvenser bare for at nævne et par stykker. Så med Snyder i DC instruktørstolen ser fremtiden for DC Extended Univers ikke ligefrem lys ud, og man kan være helt sikker på at de kommende film nok desværre ryger i samme grøft som både Man of Steel og Batman V Superman, og ender med at være både dystre, rodede og lige så uinteressante og usammenhængende som Snyder hidtil har portrætteret DC universet.

Via IMDB

Via IMDB

Hvis vi kigger på de karakterer der er med i Batman V Superman er nogle af dem heldigvis med til at gøre filmen mere tålelig at se på, men også her er der både ups & downs, og desværre for filmen er der langt flere downs end man egentligt lige regner med. Supermand er lige så kedelig, pumpet, stiv og endimensionel som han altid har været, så her er der egentligt ikke så meget at komme efter. Men hvis vi ser på Wonder Woman og Lex Luthor, to at de karakterer der var allerstørst hype om til den her film, bliver det endnu engang tydeligt at man under produktionen af den her film har været stillistisk forvirret. Personligt havde jeg rigtig store forventninger til Jesse Eisenbergs portræt af Lex Luthor i den her film, men desværre døde den håbefulde flamme næsten lige så hurtigt som han gled over lærredet i biografsalen, for det virker som man under produktionen ikke har kunnet bestemme sig for om man skulle have Jokere eller Luthor med i denne film. Det er der desværre kommet denne sølle Eisenberg performance ud af, som på bedste vis kan beskrives som en sammenbladning af flade karakteristika fra begge disse ikoniske DC skurke. Ja Eisenberg når desværre aldrig rigtig at opnå status som en troværdig Lex Luthor, den intelligente og cool man vi kender og elsker fra tegneserierne, i stedet må vi tage til takke med en mere eller mindre sindsforstyrret mand der har en smugle magt.

Via IMDB

Via IMDB

Wonder Woman er lige som Luthor et hit and miss, udseendemæssigt rammes hun på bedste vis som den stærke og dominerende Amazone krigerske. Men hendes karakteristiske personlighed er i mangel af bedre ord mangelfuld. I filmen så jeg aldrig rigtig den rigtige Diana Prince træde frem i lyset som DC’s Wonder Woman, i stedet så jeg mere en slags Selena Kyle og Catwoman eller en wannabe Black Widdow fra Marvel. Der er ingen spor efter den Amazone hun er i tegneserierne (ud over looket), i stedet vises hun som en fattet og chic kvinde der blendes ind i vores verden uden at sætte spørgsmålstegn ved de forskelle der er mellem vores verden og Thymysicria, og det er synd. For det er nemlig hendes manglende forståelse for vores verden der er med til at give hende karakter og gøre hende mindeværdig, et træk der helt og aldeles er forsvundet i denne film.

Via IMDB

Via IMDB

Via IMDB

Via IMDB

Til gengæld må Ben Afflec som Batman siges at være filmens saving grace, Aflec spiller rollen til perfektion, og det er meget forfriskende at se Batman som en rutineret veteran i felten. Der er ikke tale om en ny Batman origin story, vi ved hvem han er og hvor han kommer fra. Og det betyder at denne film får mulighed for at udforske ham på en helt anden og mere spændende måde, og gribe ham an som den rutinerede og dygtige fighter han er. Det er skønt at se ham udnytte sine evner til fulde for en gangs skyld , uden at man behøver at se ham træne op til at blive Gothams hævner…for nu er han Gothams hævner og han behøver ikke længere nogen introduktion.

Via IMDB

Via IMDB

Jeremy Irons portræt af Alfred Pennyworth er ligeså portrætteret til perfektion, han er i sandhed ikke kun en butler for Bruce Wayne men i ligeså høj grad hans partner og ligeværdige både i  hverdagen, men også når natten falder på og Bruce alter ego Batman træder frem. Og som en ekstra bonus ser vi nu endelig  Alfred som den humoristiske og sarkastiske person hen kendes for i både tegneserierne og i de animerede DC film, et træk der i nærmest alle andre Batman adaptioner har været savnet.

Via IMDB

Via IMDB

Det er helt tydeligt i den her film at DC har draget inspiration fra Marvels Avengers og MCU og gjort klar til deres helte i Justice League kan samles i deres første live actionfilm, og når man tænker på hvor fantastiske deres animerede film har været indtil nu, så er det faktisk næsten en helt utrolig bedrift at de i deres live action film ender med et resultat der er både  klodset og sjusket.

DC  har simpelthen været alt for længe om at turde give sig i kast med at samle deres helte, og nu hvor de har set hvor godt det går for deres konkurrent prøver de at lege catch-up. Desværre betyder det at der springes over hvor gærdet er lavest, og det medfører at DC heltene kommer til at ligne en billig Avengers Kopi.

Men at DC har været længe om at turde give sig i kast med at samle deres helte til Justice League er langt fra denne films eneste problem, for når alt kommer til alt overskygger intet andet den problematik vi ser i opbygningen. For Batman V Superman virker først og fremmest klodset, støjende og som et bundløst hul. Det er en film der ikke helt ved om den skal tages seriøst eller om den skal være en klassisk comic baseret superhelte film. Skal den være realisme baseret eller skal den præsenterer seerene for et plot der er helt out there og fuld af ulogiske og langt ude detaljer? Denne filmiske skizofreni fungerer bare slet ikke, og den er med til at seerne for det første ender med at få en dundrende hovedpine over at skulle holde styr på filmens rod. Og når vi når to timer inde i filmen sider man tlbage i biografsædet og tigger og ber om at lade mareridtet og roderiet ende. Men heller ikke de bønner bliver hørt af  Zack Snyder, for der er stadig 30 min. tilbage af filmen og dermed selvfølgelig mere end rigeligt plads nok til at få presset endnu en ny skurk, en gigantisk kamp og massive hints til Justice League ned i halsen på biografsalens gidsler.

Ja alt i alt er det her bare en dårlig film som når det kommer til stykket kun redes af Batman storyarket, alt andet falder ligesom til jorden da der ikke er lagt nok arbejde i at få en ordentlig historie op at kører. Jeg ved godt at DC nu endelig prøver at lege catch-up med Marvel, men det duer bare ikke at smide alle ingredienserne ned i en samme skål, og så håbe at man får noget lækkert ud af det. Sådan ligger landet desværre ikke, og i dette tilfælde ville de være bedre stillet ved at holde lidt tilbage og skrive en ordentligt historie om alle ingredienserne hver for sig og lave fire lækre film, i stedet for at kyle det hele sammen og med dette mess af en subpar film.

Nerd Score2

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar