Kilgraves pasta amatriciana

Pasta amatriciana

Hvis man er lige så stor Netflix junkie som jeg, så blev der bestemt set meget frem til deres nye Marvel satsning Jessica Jones. Serien havde premiere den 20. november, og i bedste Netflix-stil blev hele første sæson naturligvis lagt ud på én gang. Man kan klart se at der er blevet skelet lidt til Daredevil som havde premiere i april, for Jessica Jones bære i lige så høj grad af en kompleks historie med en mørk og dyster atmosfære som må kunne forventes af en serie der udspiller sig i Hell’s Kitchen.

Via blackfilm

Via Blackfilm

Det var selvfølgelig grundpræmisset i at der udkom noget nyt fra Marvel der trak mest i os for at se serien, men den underlæggende nysgerrighed over at se vores absolutte yndlings Doctor folde sig ud som en manipulerende og psykotisk galning i form af Kilgrave havde bestemt også en finger med i spillet, da vi blev lokket hen foran skærmen. Og man kan kun sige at David Tennant virkelig formår at distancerer sig fra sin ellers velkendte og elskede rolle som den 10. Doctor.

Via Netflix

Via Netflix

Jeg har altid vidst at han var en dygtig skuespiller, men det var først i Jessica Jones at jeg virkelig for alvor fik øjnene op for hvilket skuespiltalent denne mand har. For med en rolle som Kilgrave, manden der evner fuldkommen mind control og på papiret er nok det mest manipulerende, psykotiske og ondskabsfulde menneske man længe har mødt. Så formår Tennant faktisk at portrætterer ham så nuanceret og kompleks, at han også ender med at være en karakter med karisma og charme, begge træk som ender med at gøre Kilgrave til den nok mest nuanceret skurk jeg længe har set. Han er en mand som udover utroligt voldlige og dødbringende og sociopatiske tendenser der gør ham til både voldtægtsmand og seriemorder, også er utrolig intelligent, legesyg og endda også viser at han til tider besidder sin egen lettere forskruet udgave af kærlighed.

Via Netflix

Via Netflix

I kraft af sine evner får Kilgrave naturligvis alt hvad hans forskruede lille hjerte kunne begærer, og ud over Jessicas krop, så er der faktisk kun én anden ting i hele første sæson som han rigtig savler over, nemlig den retten pasta amatriciana. Det er en ret som går igen i op til flere afsnit, så naturligvis var jeg nødt til at prøve at lave den, jeg mener hvor mange gange er det lige at man får mulighed for at smage en psykopats livret? Nu har jeg tygget mig igennem alle 13 episoder af den første sæson, og der er faktisk kun én ting at sige, og det er WOW!! Hvis ikke I nørder har set serien endnu, så burder i bestemt se at komme igang, men nu for I lige en lille advarsel, for hvis I også er kæmpe Whovians som jeg, ja så vær forberedt på at I ender med at side tilbage med en ret blandet smag i munden. For på trods af Kilgraves forstyrrede og skræmmende personlighed, så Har Tennant stadig den samme charme vi elskede i Doctor Who, og jeg ved at det lyder forkert på alle måder, og det udfordre nok også de flestes moralske kompas, men tro mig når jeg siger at I helt sikkert ender med ha få et lille Kilgrave Crush men hey  #nojudging.


ca. 400 g pasta

200 g bacon

1 stort løg, fint hakket

2 fed hvidløg, fint hakket

1 tsk. chiliflager

1 tsk. oregano

2 ds. hk. tomater

Salt og peber

Kog pastaen efter anvisning på pakken, for mens pastaen koges kan man sagtens nå at lave saucen

Steg baconnet sprødt og stil herefter til side

Svits nu løget og hvidløg i baconfedtet til de begynder at blive klarer

Tilsæt nu chiliflager, oregano og tomat og lad saucen simre i små 5-10 min.

Vend nu baconnet i saucen og smag til med salt og peber

Nu burde pastaven være kogt, så dræn vandet fra og vend pastaen i saucen.

Server gerne med lidt friskt revet parmesan på toppen

Pasta amatriciana

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Side 85 af 86« Første...102030...8283848586