New Yorks bedste burger fra HIMYM

Under Marshall’s første gåtur alene i New Yorks gader skete der to ting: for det første opdagede han, at byen på ingen måde var nær så skræmmende som den unge uskyldige mand fra Minnesota ellers gik og troede at den var, og for det andet så faldt han over en vaskeægte kulinarisk juvel, gemt bag en lille grøn dør med et rødt neonskilt ovenover. Denne juvel ville de næste 8 år  komme til at hjemsøge hans drømme med mindet om New Yorks bedste burger, for stakkels Marshall var nemlig så opsat på at dele denne burger åbenbaring med Ted, at han i sin iver helt glemte at tage notits af den lille burgerbiks’ beliggenhed.


“Just a Burger? Just a burger. Robin, it’s so much more than “just a burger.” I mean… that first bite-oh, what heaven that first bite is. The bun, like a sesame freckled breast of an angel, resting gently on the ketchup and mustard below, flavors mingling in a seductive pas de deux. And then… a pickle! The most playful little pickle! Then a slice of tomato, a leaf of lettuce and a… a patty of ground beef so exquisite, swirling in your mouth, breaking apart, and combining again in a fugue of sweets and savor so delightful. This is no mere sandwich of grilled meat and toasted bread, Robin. This is God, speaking to us in food.”

(Marshall Eriksen, How I Met Your Mother S04E02 “The Best Burger in New York”)


Marshall søgte efterfølgende alle vegne efter den lille burgerbiks og smagte utallige burgere i årenes løb, men ingen kom nogensinde i nærheden af den sublime smag han oplevede i biksen med den lille grønne dør. Alt håb virkede til at være ude, men efter 8 år indledte Marshall endnu en jagt på den bedste burger i New York, og denne gang var der indkaldt forstærkninger i form af Ted, Barney, Robin og Lilly. Vennerne gik en lang, og i sær for Robin, sulten aften i møde i deres søgen efter burgeren, men efter mange forgæves forsøg som næsten havde udslukket alle former for håb fik de endelig et gennembrud. Et gennembrud der endelig ledte til den grønne dør med det røde neonskilt ovenover, og efter de mange lange år blev Marshall endelig genforenet med den burger der så længe havde hjemsøgt hans erindringer og smagsløg.

Via NetFlix

Marshall udviser en dedikation man nok ikke før har set udvist til en burger, så naturligvis kunne jeg ikke andet end at undre mig over hvilket smækker lækkert monster af en burger med saftigt, velkrydret og smagfuldt kød det måtte være Marshall havde sat tænderne i. Ja alene tanken om det var nok til at få mine tænder til at løbe i vand, så naturligvis vidste jeg med det samme, at det her var en opskrift jeg blev nødt til at hitte ud af så jeg kunne dele den med alle jer nørder derude.

Via NetFlix

Hvad det præcis var der gjorde den her burger til den bedste i New York skal jeg ikke kunne sige, men den bedste forklaring jeg har kunnet stykke sammen er, at kokken har brugt de bedste råvarer han har kunnet finde, og herefter lagt en masse kærlighed i dem for at kreer en smags eksplosion af en burger. Jeg har aller nådigst forsøgt at gøre ham kunsten efter, og hvis jeg selv skal sige det så lykkedes det ret godt. Dagens treat er både stor, saftigt og fuld af gode sager som med garanti ville kunne gøre Marshall helt blød i knæene, den har nemlig fået et lille twist fra Minnesota da jeg kom osten IND i bøffen á la statens berømte “Juicy Lucy burgere” istedet for at lade den smelte oven over som i en klassisk burger…så muligvis er opskriften på burgeren herunder endnu bedre end den bedste burger i New York.


 880 g hakket oksekød med en høj fedtprocent 

50 g revet mozzarella 

50 g revet monterey jack

Salt og peber

4 spsk. sød BBQ sauce

4 burgerboller 

4 spsk. ketchup 

2 spsk. sennep

2 syltede agurker, skåret i tynde skiver

1/4 snittet iceberg

4 store skiver tomat

8 skiver sprødstegt bacon 

4 spsk. god mayonnaise

Start med at forme kødet til 8 små kugler som hver vejer ca. 55 gram

Pres herefter hver kugle flade til de er ca. 0,5 cm tykke og kom 1 spsk. revet cheddar og 1 spsk. monterey jack oven på 4 af de fade bøffer

Kom de sidste 4 flade bøffer uden ost oven på som låg, og pres kanterne godt sammen så hver bøf får en tætomsluttet ostelomme – det er vigtigt at bøfferne er tætte, så osten ikke løber ud under stegningen…hvilket ikke helt lykkedes for mig

Krydr nu bøfferne godt på hver sidde med salt og peber og brun dem af på en meget varm pande

Når bøfferne er brunet af pensles de med BBQ saucen inden de stegs færdig i ovnen ved 180 grader i ca. 10 min.

Når bøfferne er færdige, og forhåbentligt stadig har alt osten inden i sig, er det tid til at samle burgeren

Så rist og flæk bollerne inden de 4 nederste dele smøres med ketchup og sennep og toppes med skiver af syltet agurk, en lille håndfuld snittet salat, tomat skiver og til sidst BBQ glacerede bøffer og bacon

Dernæst er der blot tilbage at smører de øverste boller med mayo inden de nænsom lægges på som låg

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar