Hotdogs fra das vaterland

 

★Hej Nerd Squad ★

I dag har jeg en treat til jer direkte fra das vaterland. Nancy ovre fra Media Medusa har nemlig bedt mig lave en treat inspireret af den populære Amazon Prime serie “The Man in the High Castle”, som led i hendes sommer binge-watch challenge – og I kender mig jo efterhånden godt nok til at vide, at jeg ikke er sen til at tage sådan en dejlig kreativ udfordring op.

Kender I ikke allerede serien kan jeg fortælle, at “The Man in the High Castle” er en super interessant serie der foregår i 1960’ernes USA, i en alternativ virkelighed hvor nazisterne 15 år forinden vandt anden verdenskrig. Dette betyder at landet nu er inddelt i en imperialistisk japansk besættelsesmagt på vestkysten, mens østkysten regeres af nazisterne med den kyniske Obergruppenführer Smith (Rufus Sewell) i spidsen.

 

(Amazon prime video)
(Amazon prime video)

 

Jeg må sige at jeg selv er ret begejstret for den her serie, og jeg tyggede mig da også igennem den på rekordtid. Dens produktionsdesign er af utroligt høj kvalitet, og man mærker fra starten at der er kræset for alle detaljer hvilket gør at man som seer ikke kan andet end at blive hevet dybt ind i denne interessante, og skræmmende verden der stille der årelange “what if” spørgsmål.

Inden jeg besluttede hvilken treat jeg ville lave til serien havde jeg faktisk utroligt mange ideer i spil, og på et tidspunkt legede jeg faktisk med ideen om at kombinerer dem alle sammen til en overdådig omgang afternoon tea med hele seks forskellige elementer fra både den amerikanske, tyske og japanske køkken.

 

(Amazon prime video)
(Amazon prime video)

 

Men med et fuldtidsarbejde, et liv der skulle passes og alskens andre ting taget i betragtning, kunne jeg til syvende og sidst godt seat denne idé muligvis var lidt overkill hvis alle seks planlagte treats skulle laves på én gang.

Utroligt ærgerligt, for planen var ellers totalt gennemført hvis I spørger mig.

Istedet for de grandiose planer om afternoon tea valgte jeg derfor blot en enkel af de seks treats ud, som derved fik æren af at agerer den perfekte spiselige repræsentant for serien, og valget faldt på den über lækkre tyskinspireret hotdog med hjemmelavede pretzel brød, sennepscreme, en lynhurtigt kraut og weisswurst – en tysk pølse der eftersigende var Joe’s livret som barn.

Jeg syntes selv at denne mættende, smagfulde og saftige hotdog var en eminent repræsentant for serien,  så uanset om i har planer om at tage Nancys udfordring op og kommer til at mangle proviant til binge-watchingen, eller blot har brug for et lidt anderledes input til sommerens hotdogs fra grillen, så er dagens treat bestemt en af årets must try sommerretter.

 

 


Loot: 10 hotdogs

Quest timer: 1 time 30 minutter


Hotdogs fra das vaterland

10. juli 2018

By:

Ingredients
  • 10 Weisswurst pølser
  • Pretzel brød
  • 25 g gær
  • 3 dl lunkent vand
  • 1 spsk. sukker
  • 500g mel
  • 2 tsk. salt
  • 30 g blødt smør
  • 1 liter vand
  • 2 store spsk. bagepulver
  • 1 sammenpisket æg
  • Havsalt
  • Lyn kraut
  • ¼ spidskål, fintsnittet
  • 1/8 rødkål, fintsnittet
  • Lidt grønkål, fintsnittet
  • 1 spsk. groft salt
  • 2 spsk. æbleeddike
  • 1 dl sukker
  • 1 tsk. chiliflager
  • 1 knsp. spidskommen
  • Sennepscreme med urter
  • 1 dl cremefraiche
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 2 tsk. grovkornet sennep
  • 1 god håndfuld urter efter eget valg (jeg brugte en blanding af persille og purløg)
  • Salt og peber
Directions
  • Step 1 Oplæs gæren i det lunkne vand sammen med sukkeret.
  • Step 2 Tilsæt mel og salt og rør dejen let sammen.
  • Step 3 Kom smørret i dejen og ælt den helt glat og smidig.
  • Step 4 Lad dejen hæve i 20 minutter.
  • Step 5 Form dejen til 10 pølsebrød og læg dem på en bageplade med bagepapir.
  • Step 6 Lad pretzel brødene efterhæve til dobbelt størrelse.
  • Step 7 Kom kålen til lyn krauten i en stor skål og drys den med salt.
  • Step 8 Ælt kålen godt igennem med hænderne, så den falder lidt sammen og mørner.
  • Step 9 Tilsæt eddike, sukker, chili og spidskommen, og rør det hele godt sammen.
  • Step 10 Smag lyn krauten til, og stil den på køl til den skal bruges
  • Step 11 Forvarm ovnen til 225 grader.
  • Step 12 Kog vand og bagepulver op.
  • Step 13 Kog hvert pretzel brød i ca. 30 sekunder og læg dem herefter på en bageplade med bagepapir.
  • Step 14 Pensel de forkogte pretzel brød med sammenpisket æg og drys med lidt havsalt.
  • Step 15 Bag brødene i ca. 15 minutter eller til de er gyldne og gennembagte, og stil dem til side.
  • Step 16 Rist pølserne (gerne på en grillpande)
  • Step 17 Blend nu alle ingredienserne til sennepscremen og smag til med salt og peber.
  • Step 18 Flæk de nybagte pretzel brød og smør dem med lidt af sennepscremen, kom herefter en ristet pølse i hvert brød og top med lidt kraut og evt. endnu en lille skvis sennepscreme.


Level


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *