Draculas oreo trøfler

 

Det er oktober, hvilket betyder at Halloween, en af mine absolutte yndlings højtider, er lige rundt om hjørnet. Det er tiden hvor den landet over står på græskar, spøgelser, monstre og hyggelig uhygge i lange baner.

Her på Nerdy Treats er jeg gået all inn på fejringen af Halloween, så resten af måneden vil I kunne finde en masse lækre opskrifter på lækre treats der med garanti vil blive et hit til enhver Halloween fest. 

Årets tema er “Monster Mash” så forbered jer på en masse (u)hygge i køkkenet, jeg har nemlig forberedt en overdådig festmiddag med lækkerier inspireret af nogle af de klassiske monstre fra bl.a. Hollywoods guldalder og gotisk litteratur.

Vi starter festlighederne ud med en treat inspireret af det nok mest ikoniske monster “Dracula”, som har fået opkaldt de her simple  og virkelig delikate små vanedannede oreo trølfer efter sig… og ja de er exceptionelt vanedannede – de er nemlig så gode at det var ligefør de nåede at forsvinde inden jeg kunne få knipset et par billeder af dem her til siden. Så hvis I skal servere dem til årets Halloween fest, er det bedste råd jeg kan give jer nok at lave RIGELIGT af dem.

Jeg håber I tør hoppe ombord i denne uges Halloween treat, inden vi ses igen i næste uge hvor I kan glæde Jer til at få fingrene i den næste “Monster Mash” opskrift med “Dr. Jekyll og Mr. Hyde” i hovedrollen 🎃

 


loot: 36 stk

Quest time: 40 minutter


Draculas oreo trøfler

14. oktober 2017

By:

Ingredients
  • 1 ½ pakke oreos
  • 100 g flødeost naturel
  • 36 amarena kirsebær, drænet og tørret
  • 150 g smeltet mørk chokolade
  • 50 g smeltet hvid chokolade
Directions
  • Step 1 Kom oreos i en food processor og blend dem til fine krummer
  • Step 2 Ælt herefter oreo krummerne ind i flødeosten til du får en ensartet og blød trøffelmasse
  • Step 3 Rul nu trøffelmassen til små kugler på størrelse med en lille valnød og pres hver kugle flad
  • Step 4 Placer dernæst et enkelt kirsebær på midten af hver trøffel før de endnu engang rulles til kugler
  • Step 5 Stil nu trøfflerne på køl i min. 30 minutter inden de overtrækkes med chokolade
  • Step 6 Når trøflerne er afkølede overtrækkes de først med den mørkechokolade inden de pyntes med striber af hvid chokolade


level


 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...


3 thoughts on “Draculas oreo trøfler”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *