Barney Stinson’s eksploderende meatball sub

Jeg har før nævnt at How I Met Your Mother er min absolutte favorit sitcom, derfor var det blot et spørgsmål om tid, før endnu en kulinarisk kreation fra denne ikoniske serie endte på bloggen her. Sidst var vi jo i det søde hjørne med Tracy’s aka “The Mother’s” opskrift på Sumbitches cookies, så i dag vender vi skuden 180 grader, og går med Barney Stinson i køkkenet for at kreere den mest eksplosive treat bloggen her nogensinde har set.

Via HIMYM wiki

Treaten stammer fra sæson 6 af HIMYM, hvor Marshall var så fræk at pointere at Barney havde fået en marinara plet på sit slips…ej men altså hvor vover han!! Som hævn designer Barney den eksploderende meatball sub så Marshall kan opleve samme ydmygelse, som den han lod Barney “lide under”. Dog går Barneys indledende plan om at levere “bomben” til Marshall op i røg, men kreativ som han er, udtænker Barney en ny, forbedret og langt mere indviklet plan der involvere sit dødsleje.

Via HIMYM wiki

Flere år senere lykkedes det rent faktisk Barney at få sin hævn over Marshall, men bedst som Barney skal til at hovere over sin hævn, bemærker Ted at Barney har fået en lille plet på hans pyjamas inden afsnittet slutter 😯 

Via HIMYM wiki

I modsætning til Marshall ser man aldrig Barney prøve at få hævn over Ted og hans bemærkning, muligvis fordi Ted er Barneys bedste ven. Men hvis I spørger mig er det langt mere sandsynligt, at Barney stadig er i fuld gang med at udruge en endnu mere udspekuleret plan end den han havde lagt for Marshall, så Ted hvis jeg var dig ville jeg være meeeget varsom omkring meatball subs i fremtiden 😉 

Selv har jeg ikke nogen i min nærmeste omgangskreds som jeg skal have hævn over, derfor er eksplosiverne i dagens treat blevet erstattet af en variatabel smagseksplosion af lækker ost og ekstra spicy marinarasauce… en udskiftning jeg er sikker på Mr. Nerd satte stor pris på  😛


Kødboller

1 finthakket løg

3-4 fed finthakket hvidløg

500 g hakket oksekød

1 tsk. knust peber

10 g salt

2 spsk. oregano

1 spsk. sriracha chilisauce

1 æg

1 spsk. dijon sennep

40 g rasp

180 ml mælk

Eksplosiv marinara sauce

1 ds. hakkede tomater

2 ½ ds tomat puré

4 tsk. farin

1 tsk. salt

1 tsk. peber

3 fed finthakket hvidløg

1 tsk. tørret oregano

1 tsk. tørret merian

1 tsk. tørret basilikum

1 spsk. sriracha

Sandwich

2 baguettes, flækket på langs

4 spsk. smør

friskthakket persille

2 dl revet ost (jeg brugte en blanding af røget mozaarella og hvid cheddar)

Kødboller

Svits løg og hvidløg på en pande indtil de begynder at blive gyldne og godt karameliserede

Lad herefter løgene køle lidt af før de kommes op i en skål sammen med resten af ingredienserne og røres til en blød fars som stilles til at hvile på køl i 30 min

Tag skålen med farsen ud af køleskabet og form den til kugler på størrelse med en stor valnød

Læg dernæst kødbollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem ved 220 grader i ca. 10-15 minutter imens du laver marinara saucen

Eksplosiv marinara sauce

Kom alle ingredienserne i en lille gryde og varm saucen op ved middel varme

Når saucen når kogepunktet skrues der ned for varmen og så skal den ellers bare have lov til at små simre i ca. 15 min

Herefter kommes de bagte kødboller forsigtigt ned i saucen hvorefter det hele skal små koge i ca. 20 min. før sandwichen kan samles

Sandwich

Smør de flækkede baguettes med smør og rist dem let i ovnen på eftervarmen fra kødbollerne

Fordel sauce og kødboller på de nederste halvdele af baguettesne og top med et generøst lag ost og persille

Gratiner de ostetoppe subs i ovnen inden de øverste halvdele af baguettesne kommes på som låg,

Del hele herligheden i to og nyd den sammen med din bro

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 comments

Skriv et svar