Bananbrød med whiskyglasur inspireret af Jessica Jones

 

Endelig blev det den 8. marts, dagen hvor fans af Marvelserien “Jessica Jones” efter snart tre års ventetid, langt om længe kan få lov til at se 13 spritnye afsnit med Krysten Ritter i hovedrollen som den den kick-ass, super stærke og fordrukne privatdetektiv, der har en fejlslagen karriere som superhelt bag sig og seriøse traumer efter kidnapningen og misbruget superskurken Killgrave udsatte hende for.

Hjemme i nørdhulen elskede vi første sæson, og vi har med spænding set frem til anden sæson. Derfor skal den naturligvis også så på serie binging hele weekenden, men ingen binging session er som bekendt helt komplet uden lidt lækkert, derfor har jeg i dag en treat til jer som jeg er sikker på ville kunne få et smil frem på selv Jessicas læber.

 

(Netflix)

 

Dagens treat stammer fra første sæson hvori Ruben, en af Jessicas småskøre naboer med en forkærlighed for bagning og et kæmpe crush på seriens leading lady, banker på Jessicas dør med et nybagt bananbrød i hånden som Jessica modvilligt tager imod.

Lige så snart hun har smækket døren i hovedet på stakkels Ruben, går der dig ikke lang tid før hun, sammen med massive mængder whisky, får slugt hver en bid af det nybagte bananbrød.

I serien bliver det flere gange nævnt hvor fantastisk og vanedannende Rubens bananbrød er, derfor var jeg simpelthen nød til at lave et bananbrød for at fejre seriens nye sæson. Men, men, men nu kan man jo ikke være bekendt at lave en treat der hylder denne serie uden whisky (medmindre der selvfølgelig er tale om pasta amatriciana) derfor fik dette bananbrød en opgradering i form af whiskyglasur som med ét gjorde dette bananbrød til det absolut bedste bananbrød jeg nogenside har smagt.

I kid you not, det er som crack og vil forsvinde som dug for solen før I ved af det.

 


Loot: 2 bananbrød

Quest timer: 45 minutter


Bananbrød med whiskyglasur

8. marts 2018

By:

Ingredients
  • 120 g blødt smør
  • 115 g brun farin
  • 2 æg
  • 250 g hvedemel
  • ½ tsk. bagepulver
  • ½ tsk. natron
  • ½ tsk. salt
  • 4 - 5 bananer, most
  • 75 g valnødder, grofthakkede
  • 100 g chokolade, groft hakket
  • Whiskyglasur
  • 150 ml fløde
  • 150 g mørk chokolade
  • 1 knsp. salt
  • 30 ml whisky
Directions
  • Step 1 Pisk smør og farin lyst og luftigt.
  • Step 2 Tilsæt æggene, et af gangen, og pisk godt mellem hvert æg.
  • Step 3 Bland hvedemel, bagepulver, natron og salt sammen i en skål.
  • Step 4 Sigt de tørre ingredienser og rør dem i dejen sammen med de moste bananer, valnødder og chokolade.
  • Step 5 Beklæd to franskbrødforme med bagepapir, hæld dejen i og fordel den jævnt.
  • Step 6 Bag bananbrødene ved 175 grader i ca. 30 – 45 minutter.
  • Step 7 Tag dem ud og lad dem afkøle i formen 10-15 minutter. Vip det ud og lad det afkøle helt på en bagerist.
  • Step 8 Mens brødene køles af laves whisky glasuren ved at bringe fløden i kog.
  • Step 9 Når fløden er varm hakkes chokoladen groft og røres i sammen med salt og whisky.
  • Step 10 Når glasren har en jævn og glat konsistens kan den hældes over bananbrødene som herefter er kan nydes som de er, eller med et velskænket glas whisky “on the side”


Level


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...


3 thoughts on “Bananbrød med whiskyglasur inspireret af Jessica Jones”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *