Anmeldelse: Sjælehenteren

 

★Hej Nerd Squad ★

Til september udkommer anden del af K.L. Bergers triologi “Fortællinger fra døden”, og i den forbindelse har jeg været så heldig at få stillet både den første bog “Sjælehenteren” og den anden bog “Døden lyver aldrig” til rådighed fra forfatteren selv. 

Jeg har nettop afsluttet første bog, og derfor tænkte jeg at det var meget passende med en lille anmeldelse akkompagneret af en treat som vil kunne stille selveste Døden tilfreds.

Meget mad var der dog ikke i bogen, for de døde har naturligvis ikke helt det samme behov for næring som os almindelige dødelige. Men en ting er dog sikkert, og det er at både Døden og hans sjælehentere har bibeholdt deres søde tand i efterlivet.

For den ikoniske, fedtede og sukkersøde amerikanske donut dukker op flere gange i løbet af bogen, så naturligvis var det meget nærliggende at smutte en tur i køkkenet for at kreere en omgang donuts så lækre at selv Døden vil falde i svime over dem.

“En bredskuldret fyr i sofaen nikker til mig og propper det sidste af en donut i munden. Han har allerede skaffet sig et hvidt sukkerskæg fra noget, der ligner i omegnen af de første fem kager. “Det her er Sam, undskyld hans manerer”. Tris lers og spaker let til hans fod, så han retter sig og. “Vil du have den sidste?” Adskellige krummer sød dej flyver ud af munden på ham, da han rækker æsken frem mod mig. En enkel donut med lyserød glasur ligger stadig i bunden. Jeg tøver lidt. “Tag det bare, han har fået rigeligt.” Og i én og samme bevægelse har jeg både fået en plads i sofaen, morgenmad i hånden og et par fødder op ad låret, da Tris hjemmevant læner sig tilbage og putter sine bare tæer ind under mine.”

(Sjælehenteren, K.L. Berger)

Resumé:

Da Raven dør, vågner hun op til et møde med selveste døden. Efterlivets hersker tilbyder hende et evigt job som sjælehenter, men det, der virker som et ufarligt job, viser sig at være omgivet af ældgamle kræfter, der truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende. For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden. Men  når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?


Nerd Score

This was great, I tink I’m gonna buy it


“Sjælehenteren” er en forfriskende og original historien om livet efter døden.

Historien starter ud med pigen Ravens død og hendes møde med selveste Døden, en mand med fantastisk humor og en skøn tøjstil.

Døden har udvalgt Raven til at blive en af sine sjælehenteren, et korps af veltrænede døde mænd og kvinde der hjælper med at sende afdøde sjæle mod lyset og deres endelige bestemmelsessted i enten Himlen eller Helvede.

Historien om Raven og sjælehenterne støver fortællingerne om Himlen og Helvede, ærkeengle og dæmoner, Lucifer, Jahve og Døden godt og grundigt af og giver dem et nyt og berigende liv.

K.L. Berger formår på bogens blot 250 sider at danne et omhyggeligt, interessant og tankevækkende syn på efterlivet, og med et godt og flydende sprog sikre hun at læseren sendes ud på en veltilrettelagt lyntur gennem siderne.

Nogle gange kunne man måske godt have ønsket sig at bogen var små 100 sider længere, men K.L. Berger er så kompetent en forfatter at man til trods for den relativt korte fortælling hverken føler sig flået igennem plottet, eller føler at man kommer til at mangle vigtige elementer i historien.

 

 

Persongalleriet er dog et sted som jeg godt kunne have ønsket mig at forfatteren havde brugt lidt mere krudt. Jovist er Døden og Lucifer geniale karakteren med underholdende personligheder, og Raven en kickass pige med ben i næsen.

Faktisk er jeg utroligt imponeret over Raven der til trods for sin egen voldsomme død, ikke lader sig slå ud over livets skyggesider. Tvært imod lader hun dem motiverer sig til at hjælpe mennesker med de største ar på sjælen, selvmordere, til at finde ro og fred i efterlivet.

Men resten af karakterene virker lidt overflødelige, de har ikke rigtig nogen funktion udover at drive plottet frem, og jeg connectede på ingen måde med nogen af dem.

Så da de langsomt forsvandt en efter en, sad jeg desværre heller ikke tilbage med noget synderligt savn hvilket betød at en stor del af bogen desværre endte med at virke lidt flad i min optik.

Jeg er sikker på at hvis man nåede at skabe et dybere bånd til karakterene, så ville bogen have haft et helt andet udtryk for mig hvilket jeg da også har ladet afpejlet i bogens Nerd Score.

Når det så er sagt, så glæder jeg mig dog stadig utroligt meget til at læse den anden bog i serien “Døden lyver aldrig”. For jeg er spændt på at fortsætte Ravens rejse, lærer mere om efterlivet, finde ud af hvem den mystiske Zeph virkelig er og ikke mindst se hvordan både karakterene og historien kommer til at udvikle sig.

Alt i alt er “Sjælehenteren” en god og velskrevet fantasy fortælling, som med garanti vil falde i god jord hos rigtig mange læsere.

Det er naturligvis ikke en lang bog, men det interessante element med efterlivet og forholdet mellem Himlen og Helvede skaber et fængede præmis som gør at det her bestemt er en bog jeg varmt kan anbefale.

Tak til forfatteren K.L Berger for anmeldereksemplaret af bogen

 


Loot: 8 – 10 donuts

Quest timer: 2 timer


Dødens hindbærfyldte donuts

8. august 2018

By:

Ingredients
  • 50 g gær
  • 175 ml lunkent mælk
  • 3 spsk. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • ¼ tsk. salt
  • 1 æg, sammenpisket
  • 300 g hvedemel
  • 50 g blødt smør
  • Olie til kogning
  • Fyld
  • Hindbær marmelade
  • Pynt
  • 100g hvid chokolade, smeltet
  • Pink frugtfarve
  • Regnbue krymmel
Directions
  • Step 1 Smuldr gæren i den lunke mælk og rør sukker, vanilje og salt i.
  • Step 2 Pisk ægget ind i gærblandingen inden melet æltes i.
  • Step 3 Når dejen begynder at samle sig lidt kommes smørret i, og så skal dejen ellers bare æltes til den er glat og elastisk.
  • Step 4 Lad dejen hæve til dobbelt størrelse.
  • Step 5 Vend dejen ud på en meldrysset overflade og rul den ud til den er ca. 1 cm tyk.
  • Step 6 Brug nu en cirkelformet udstikker til at stikke donutsne ud, og lav deres huller med enten en lidt mindre udstikker eller et shotglas.
  • Step 7 Lad donutsne efterhæve i 30 minutter.
  • Step 8 Opvarm olien til den er 175 grader varm og kog donutsne i ca. 1 minutstid pr. side eller til de bliver gyldne og sprøde.
  • Step 9 Lad dem herefter dryppe af på fedtsugende papir.
  • Step 10 Brug så en spisepind, eller lignende til at lave et hul i hver donut og fyld dem med hindbær marmelade.
  • Step 11 Dyp til sidst de fyldte donuts i smeltet hvid chokolade farvet lyserød med lidt frugtfarve, og giv dem et lille drys krymmel.


Level


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...


1 thought on “Anmeldelse: Sjælehenteren”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *